Gå til hovedindhold

Torndal Lodsejerforening

Torndal Lodsejerforening anno 1966

Dagsorden generalforsamling i Torndal Lodsejerforening

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab 2025
  4. Budget 2026
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af bestyrelsessuppleant
  7. Valg af revisor
    Valg af revisorsuppleanter
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt

Generalforsamling den 28.-6 på Lagunekroen.

Der var mødt 40 deltagere med 26 stemmeberettigede.

  1. Valg af dirigent

    Vagn Graversen

  2. Bestyrelsens beretning

    Bestyrelsen har afholdt 7 bestyrelsesmøder og haft 2 arbejdsdage siden sidste generalforsamling.

    Det er dejligt at gå rundt i vores sommerhusområde og se, at det er pænt. Det er dejligt at se, at vi alle passer på vores område.

    Der har været nogle måneder med meget regnvand, som har givet huller i vores veje. Vejene bliver raspet og ordnet løbende, når vejret er til det. Vi ordner selv vores veje, og alle veje i vores område bliver raspet. Måske ikke samme dag eller uge, men alle veje får en tur.

    Vi modtager fortsat mails, som er sendt til tidligere medlemmer af bestyrelsen. Vi opfordrer fortsat til, at man enten sender mail til bestyrelsesmedlemmerne eller sender den via foreningens hjemmeside.

    Der har været problemer med at sende invitationer til både jubilæumsfesten og denne generalforsamling til nogle medlemmer, hvor mailadressen er blevet ændret, eller hvor vi ikke har en mailadresse.

    I tilfælde af en forældet mailadresse har vi ikke mulighed for at sende mailen videre, da der ikke altid oplyses, at mailen ikke eksisterer, og vi har derfor forventet, at I har modtaget mails.

    Vi har været rundt og lægge indbydelserne i postkasser hos jer, som vi ikke har eller har haft mailadresser på. Det drejer sig om cirka 50 adresser. Vi har heldigvis modtaget en del mailadresser efterfølgende, men mangler fortsat cirka 30 mailadresser.

    Vi har fået tilbagemeldinger om, at ikke alle har været inviteret til jubilæumsfesten. Indbydelserne har været opslået i vores kasser siden medio april og på vores hjemmeside, på forsiden når man logger sig ind, så vi føler ikke, at vi kan gøre mere lige nu.

    Vi er blevet opfordret til at oprette en Facebook-side kun for medlemmer, hvor vi fremover kan slå nyheder op, men spørgsmålet er, hvor mange der ser den.

    Ved sidste generalforsamling blev der under punktet eventuelt drøftet afspærringerne på Kongevejen. Bestyrelsen har efterfølgende undersøgt problematikken. Vi kan desværre ikke gøre noget ved det, da det er naboforeningerne, som har fået tilladelse til at opsætte bommene.

    Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne sige tusind tak for positive tilkendegivelser og ros af vores arbejde, som jeg har fået, når jeg har gået rundt i vores område.

    Hvis der er kritik af vores arbejde, håber bestyrelsen, at I vil tage fat i en af os frem for at kritisere os over for andre, så vi kan tage en snak om det.

    Beretningen blev godkendt.

  3. Regnskab 2025

    Regnskabet blev godkendt.

  4. Budget 2026

    Budgettet blev vedtaget.

  5. Valg til bestyrelse

    På valg til bestyrelsen:

    • Leif Olsen – genvalgt
    • Hanne Christiansen – genvalgt
    • Bente Søvind – genvalgt
  6. Valg af bestyrelsessuppleanter
    1. John Lisby
    2. Susanne Hejlesen
  7. Valg af revisor

    1. Vagn Graversen modtager genvalg.
    2. Karl Erik Pedersen opstiller efter peptalk.

    Der blev afholdt skriftlig afstemning.

    Lone og Jette talte stemmerne.

    Der blev afgivet 20 stemmer, fordelt med 15 stemmer til Vagn og 5 stemmer til Karl Erik.

    Vagn Graversen blev valgt.

    Revisorsuppleanter:

    1. Steen Andersen
    2. Susanne Rasmussen
  8. Indkomne forslag

    Hals den 07/06-2026

    Forslag til Torndal Lodsejerforenings generalforsamling 2026

    Idet brændstof- og fødevarepriser er stigende, og der er øgede udgifter til afholdelse af bestyrelsesmøder, arbejdsdage med mere, anmoder bestyrelsen om at få bevilget en forhøjelse af honoraret fra 7.000 kr. til 8.000 kr. årligt.

    Forslaget blev vedtaget.

  9. Eventuelt

    Græsset på fællesarealet slås. Per overtager denne opgave.

    Der kan købes en nøgle til fællesarealet. Denne koster 50 kr.

    Vagn ønsker større opbakning til fælles arrangementer.

    Tak for god ro og orden.

    Referent: Hanne

  1. Referat godkendes: Referat godkendt
  2. Konstituering af bestyrelsen:

    – Formand Bente Søvind
    – Næstformand Erland Christensen
    – Kasserer Per Larsen
    – Sekretær Hanne Christiansen
    – Vejformand Leif Olsen
    – Status på hjemmeside Den er i mål

  3. Økonomi: Økonomien ser stadig sund ud.
  4. Modtagne mails: Vi har fået en henvendelse vedrørende vores vandproblemer. Der spules i alle rør i foreningens område for at forsøge at afhjælpe problemerne.
  5. Næste bestyrelsesmøde: Næste møde afholdes den 03-11-2024 kl. 10.00.
  6. Eventuelt: Bestyrelsens næste arbejdsdag er fastsat til den 03-11-2024 kl. 12.30.
    Løs snak.
    Referent: Hanne

Hjælp os

Vi har brug for hjælp til at få flere mailadresser ind, så vi kan sende indkaldelser osv. ud ad den vej.

Skriv til: b.soevind-walsted@hotmail.com

Husk: navn, adresse privat, adresse sommerhus, mailadresse og telefonnummer.

Alle oplysninger er kun til internt brug, og kan ikke ses af andre. Husk at vi sparer penge på porto ved at gøre det på denne måde.

På forhånd tak og god sommer.